Amjad DEP

for at linke til andres blog indlæg. skal man gå i bunden af det indlæg man gerne vil linke til og trykke på B. så får man en link som man kan klikke på for at komme til indlægget.

Øvelse/Drøftelse 3.Væsentlige pointer . Reflektionsspørgsmål: ⦁ Hvordan skaber vi et overblik over Klafki og hvordan kan vi anvende hans teori? Han stiller sig på skulderen af subjakt Vekselvirkning mellem den enkeltes subjektive personlighedsudfoldelse og undervisningens objektive dannelsesmål. ⦁ Kan man udvikle kompetencer, hvis man ikke er almen dannet? ja iflg Illeris hvis man har potential kan man udvikle kompetancer. ⦁ Hvordan forholder erhvervsskolerne sig til dannelses og kompetncebegrebet? Vi kan ikke forholde og ti det ene men er nødt til at forholde os til begge, Klafki(univerisitet) og Illeris(erhvervsskole). Forberedelse til at leve i samfundet – at dannes til menneske Hvilken dannelse skal til for at blive et dueligt menneske i fremtidens samfund? (Hammershøy 2013) At kunne klare sig på arbejdsmarkedet – at blive samfundsnyttig Hvilken uddannelse skal til for at blive en relevant arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked? (Hammershøy 2013)

Hvad indbærer Heldhedeorienteret undervisning? Tværfaglighed Faget er midlet og ikke målet ( helhed) Lærer samarbejde At man som lærer skaber billeder Mange dele udgør helhed. Opmærksomhed på lærens ekspertviden. Retning: Undervisning peger mod helhed Man starter ved helhed. Andvendelses orienteret Praksis relateret Skabe transfer Tid til (abstrakte) deleelementer Motiverede  elever At det giver mening/menings skabende Definition af helhed.

Det er sværet at undervise helhedsorienteret når: Så simpelt at man glemmer (Minus konkret metode) At eleverne ikke kan se sammenhæng. Skinnerne skal lægges inden vi køre Alle skal kunne være med fra start til at difinere meningsfuld helhed Man mangler kendskab til kollegeres fag. Pædagogisk ledelser ikke kan understøtte, forklare osv Sætte tid og resouercer af Man fokusere ( for meget ) på målpinde og eksamer. Eleverne syntes at helheden er vansklig  og også har sværet ved at motiveres til delene.

Konkret undervisnings situation. GF1 elever har lavet en dome i træ og skal lave lys i den . Ud af 14 elever er der 3 max 4 der måske gerne vil være elektriker. Resten har valgt andre linier (ihvert fald ide om en ).  Umildbart virker de ikke motiveret til at udføre el (lys opsætning) i denne dome. Beskrivelse af helhed. Igennem gf1 forløb skal alle elever have prøvet at arbejde med de forskellige erhverv.  Problemløsning Gør eleverne bevidste om at de er en del af fællesskabet for at motivere dem. Alle har været med til at bygge denne dome. Og nu når der skal installeres lys i den skal alle selvfølge deltage. Selvom der er visse elever der ikke vil være elektriker men måske tømrere, så er det stadig vigtigt at alle har kendskab til el. Hvis der var mere tid. Menti meter Hvorfor er el smart? Grund til dette er at ud i erhvervs livet på arbejds pladserne kommer alle håndværks grupper til at arbejde på tværs. Og derfor er det vigtig at have en indsigt i de andre fag o

SAMARBEJDE, KOOPERATION OG KOLLABORATION – FORVIRRET? Undervisere ved på rygraden godt, hvad det vil sige at samarbejde. De ved også godt, hvilke udfordringer og potentialer samarbejdsprocesser kan rumme, og hvornår det er givtigt at inddrage disse processer i deres didaktiske designs. I de seneste år har mange undervisere stiftet bekendtskab med det populære “cooperative learning” koncept, og med de nye, sociale medieteknologiers indtog er flere måske stødt på begrebet “kollaboration” eller “kollaborativ læring”. Hvordan adskiller disse samarbejdsbegreber sig fra hinanden, og hvorfor nævnes kollaborative læreprocesser ofte i forbindelse med nye, sociale medieteknologier? Det viser sig, at begrebet “samarbejde” kan være en kompleks størrelse. Vi læner os i det følgende op ad Bang og Dalsgaards, 2005 (pdf) arbejde med indkredsningen af de to begreber. Kooperation Ved kooperativ læring forstås samarbejde, hvor en arbejdsopgave inddeles i mindre delopgaver, som uddelegeres til delta

LÆRINGSTEORIER En læringsteori er en teori om, hvordan mennesker lærer og tilegner sig viden. Den e-didaktiske overvejelsesmodels tre former for e-læring tager udgangspunkt i den instruktivistiske, den radikalt konstruktivistiske og den socialkonstruktivistiske læringsteori. De tre læringsteorier beskrives her i forenklet form: Instruktivistiske læringsteori  I den instruktivistiske læringsteori ses læring som en mental proces, der sættes i gang ved hjælp af en overførsel af information. Undervisning ud fra denne læringsteoretiske forståelse er centreret omkring formidlingen af information, og underviseren har ansvaret for, at formidlingen af information finder sted. Viden opfattes i den instruktivistiske læringsteori som kulturelt defineret, og den lærende må aktivt bruge sine kognitive evner til at bearbejde og forstå den information, der formidles af underviseren eller stoffet, og på den baggrund gøre fællesskabets viden til sin egen. Radikal kontruktivistiske læringsteori I

13/11-2018 LMS Learning managment system PLE Personal Learning enviorment http://edidaktik.evidencenter.dk/default.html Kim`s bidrag Jeg har fundet et værktøj, som hedder Pearltrees. Om Pearltrees https://www.pearltrees.com/ Login via FB,Google og twitter Opret samlinger sammen med alene eller sammen med  andre. Opret, del og tilføj indhold fra computer, smartphone, tablet. Kommenter på og diskutér ressourcerne. Lav sektioner i samlingerne for at organisere indholdet. Samlinger kan indeholde noter, links, dokumenter, billeder, videoer m.m. Del linket til din samling så andre kan se den, eller anmode om at samarbejde med dig om samlingen. Man har muligheder for yderligere muligheder ved at købe ekstra features. Anne og Peter: Kahoot:  opret bruger for at skabe kahoot, men kan spilles af medspillere uden bruger At anvende Kahoot som et kollaborativt evaluering:  da der er valgt et socialkonstruktivistisk syn er det kollaborativt (da eleverne skal udarbejde ka