undervisnings dag 27/11-2018 klafki
Øvelse/Drøftelse
3.Væsentlige pointer .
Reflektionsspørgsmål:
⦁ Hvordan skaber vi et overblik over Klafki og hvordan kan vi anvende hans teori?
Han stiller sig på skulderen af subjakt
Vekselvirkning mellem den enkeltes subjektive personlighedsudfoldelse og undervisningens objektive dannelsesmål.
⦁ Kan man udvikle kompetencer, hvis man ikke er almen dannet?
ja iflg Illeris hvis man har potential kan man udvikle kompetancer.
⦁ Hvordan forholder erhvervsskolerne sig til dannelses og kompetncebegrebet?
Vi kan ikke forholde og ti det ene men er nødt til at forholde os til begge, Klafki(univerisitet) og Illeris(erhvervsskole).
Forberedelse til at leve i samfundet
– at dannes til menneske
Hvilken dannelse skal til for at blive et dueligt menneske i fremtidens samfund?
(Hammershøy 2013)
At kunne klare sig på arbejdsmarkedet
– at blive samfundsnyttig
Hvilken uddannelse skal til for at blive en relevant arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked?
(Hammershøy 2013)
"If we teach today's students as we taught yesterday's,
we rob them of tomorrow".
- John Dewey
Klassiske dannelsesteorier har deres rødder tilbage i nyhumanismen (slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet)
Fire fælles karakteristika:
⦁ Sigter mod at udvikle evne til fornuftig selvbestemmelse
⦁ Tilegnes i rammerne af de historiske, samfundsmæssige og kulturelle begivenheder
⦁ Dannelse er en individuel proces
⦁ Sker altid i et ”fællesskab”
”Almendannelse betegner et menneskes evne til i konfrontation med verden at tænke, handle og udvikle sig kritisk, selvbevidst og solidarisk på en i forhold til sagen kompetent måde.”
Krav til enhver lærer
"... Om det, man har at tilbyde eleverne, overhovedet er umage værd"
Klafki´s fem grundspørgsmål (didaktisk analyse for undervisningens tilrettelæggelse):
1. Betydning her og nu (for eleven og i et pædagogisk perspektiv)
2. Betydning i fremtiden
3. Indholdets struktur (korresponderer med spr. 1 og 2)
4. Eksemplarisk betydning (åbne op for almene problemer / forhold)
5. Tilgængelighed (interessant, begribeligt, værd at stille spørgsmål til)
Dannelse
Klafki
Dannelse er et udtryk for menneskelig udvikling i konstant vekselvirkning med naturlige og kulturelle omgivelser.
Vekselvirkning mellem den enkeltes subjektive personlighedsudfoldelse og undervisningens objektive dannelsesmål.
Hammershøy
Dannelse kan defineres som den enkeltes måde at forhold sig til sig selv, andre og verden på.
Dannelsesprocesser: at ændre vedkommendes forholdelsesmåde.
Almendannelse – livsduelighed, alsidig udvikling, demokrati, medborgerskab etc.
Processionsdannelse – arbejdsduelighed, virksomhedsforståelse, interesser, holdninger etc.
3.Væsentlige pointer .
Reflektionsspørgsmål:
⦁ Hvordan skaber vi et overblik over Klafki og hvordan kan vi anvende hans teori?
Han stiller sig på skulderen af subjakt
Vekselvirkning mellem den enkeltes subjektive personlighedsudfoldelse og undervisningens objektive dannelsesmål.
⦁ Kan man udvikle kompetencer, hvis man ikke er almen dannet?
ja iflg Illeris hvis man har potential kan man udvikle kompetancer.
⦁ Hvordan forholder erhvervsskolerne sig til dannelses og kompetncebegrebet?
Vi kan ikke forholde og ti det ene men er nødt til at forholde os til begge, Klafki(univerisitet) og Illeris(erhvervsskole).
Forberedelse til at leve i samfundet
– at dannes til menneske
Hvilken dannelse skal til for at blive et dueligt menneske i fremtidens samfund?
(Hammershøy 2013)
At kunne klare sig på arbejdsmarkedet
– at blive samfundsnyttig
Hvilken uddannelse skal til for at blive en relevant arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked?
(Hammershøy 2013)
"If we teach today's students as we taught yesterday's,
we rob them of tomorrow".
- John Dewey
Klassiske dannelsesteorier har deres rødder tilbage i nyhumanismen (slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet)
Fire fælles karakteristika:
⦁ Sigter mod at udvikle evne til fornuftig selvbestemmelse
⦁ Tilegnes i rammerne af de historiske, samfundsmæssige og kulturelle begivenheder
⦁ Dannelse er en individuel proces
⦁ Sker altid i et ”fællesskab”
”Almendannelse betegner et menneskes evne til i konfrontation med verden at tænke, handle og udvikle sig kritisk, selvbevidst og solidarisk på en i forhold til sagen kompetent måde.”
Krav til enhver lærer
"... Om det, man har at tilbyde eleverne, overhovedet er umage værd"
Klafki´s fem grundspørgsmål (didaktisk analyse for undervisningens tilrettelæggelse):
1. Betydning her og nu (for eleven og i et pædagogisk perspektiv)
2. Betydning i fremtiden
3. Indholdets struktur (korresponderer med spr. 1 og 2)
4. Eksemplarisk betydning (åbne op for almene problemer / forhold)
5. Tilgængelighed (interessant, begribeligt, værd at stille spørgsmål til)
Dannelse
Klafki
Dannelse er et udtryk for menneskelig udvikling i konstant vekselvirkning med naturlige og kulturelle omgivelser.
Vekselvirkning mellem den enkeltes subjektive personlighedsudfoldelse og undervisningens objektive dannelsesmål.
Hammershøy
Dannelse kan defineres som den enkeltes måde at forhold sig til sig selv, andre og verden på.
Dannelsesprocesser: at ændre vedkommendes forholdelsesmåde.
Almendannelse – livsduelighed, alsidig udvikling, demokrati, medborgerskab etc.
Processionsdannelse – arbejdsduelighed, virksomhedsforståelse, interesser, holdninger etc.
Kommentarer
Send en kommentar