Amjad DEP

Unord som en kreativ og innovativ arbejdsplads? Individuelt: •         Hvad fungerer rigtig godt? Hvorfor? Kollegarene (flere tallet) og afd. leder er med på nye ideer, Hvilket giver plads og lyst til at forsøge. •         Hvilke barrierer er der for kreativitet og innovation? Det må bare ikke koste noget. Økonomi. •         Hvad kunne jeg godt tænke mig, at der skete, for at min arbejdsplads gav mere rum for kreativitet og innovation? Hver afdeling/underviser fik rådighed over et beløb som de måtte bruge. I grupper på tre: •         Hvad skal der til for at Unord er en kreativ og innovativ arbejdsplads? Udvælg tre pointer •           •         Drøft: Hvad kan vi gøre selv, og hvad har brug for hjælp til?

Kreativ ja, med født eller noget der kan læres. Alt kan vel læres men at lære at være kreativ tager nok sin tid. hvad angår tegning så kommer den med mig med alm hår og efterfølgende krøller og til sidst med fletninger.

På denne studiedag skal I læse s. 5 - 19 i "Håndbog til eksperimenthjulet".  Overvej - og del med os andre på bloggen - hvordan du har erfaring med at eksperimentere i din undervisning? Og hvordan du har det med at skulle eksperimentere på dette forløb? Eksperiment ???  Ved ikke om det går ind under ovenstående men ved gf2 el er det normalt at elever får en masse teori til at starte med og nogle praktiske opgaver, hvor de får lov til at prøve teorien. Til slut de sidste 5-7 uger skal de bygge en stand med mange af de ting de har arbejdet med i teorien og nogle i praksis. Tidligere har jeg oplevet at når de når til dette punkt så ar mange elever svært ved at udføre mange af opgaverne. Da der er gået for lang tid samt at de praktiske opgaver de lavede var på prøv plader som er blevet demonteret ( lige efterfølgende).  Jeg har ved dette gf2 hold valgt at køre praktiske opgaver som de skal lave på deres stand lige efter de har haft teori. Det var ikke ...

På denne studiedag skal I læse i "Taksonomi i entreprenørskabsuddannelse" (online basislitteratur) - kapitel 1, 2 og 3 (men kun til og med halvejs på side 24 - inden afsnittet der hedder "Udvikling af entreprenørielle erfaringer") Vi havde fokus på entreprenørskab og entreprenørskabsundervisning på introdagen, og vi havde også fokus på de 4 dimensioner, som entreprenørskabsundervisningen skal omhandle: - HANDLING - KREATIVITET - OMVERDENSRELATIONER - PERSONLIG INDSTILLING På denne studiedag vil vi gerne at I - efter at I har læst dagens tekster - beskriver (på bloggen) hvordan jeres elevers forudsætninger er i forhold til de 4 dimensioner. Kik på taksonomien NQF1 på side 15 (som er folkeskole-afgangsniveau) og NQF3 på side 17 (som er EUD afgangsniveau), i "Taksonomi i Entreprenørskabsuddannelse".  I kan forholde jer overordnet til jeres elevgruppe eller udvælge "repræsentative" elever med forskellige niveauer (så I beskriver "spændet" i...

23/04-2019 Pd Modul 4 entreprenørskab Eksperimenthjulet som vi skal arbejde med i vores undervisning."Udforsker i egen praksis" induktiv= starter med det generealle, dialog mellem lære og elever. Diduktiv= Holder fordrag og giver svar. 4 entreprenørielle dimensioner Handling= Kreativitet= Omverdensrelation= Personlig indstilling= Handling Handling forstås som kompetencer til at iværksætte initiativer, og at virkeliggøre disse gennem samarbejde, netværk og partnerskaber. Det er samtidig kompetencer til at analysere og håndtere økonomi, ressourcer og risici, kommunikere formålsrettet og at kunne organisere, målsætte, og lede aktiviteter. Kreativitet Kreativitet forstås som kompetencer til at se og skabe idéer og muligheder, til divergent og abduktiv tænkning, og til at kombinere viden fra forskellige områder på nye måder. Kreativitet er også kompetencer til at skabe og revidere personlige forestillinger, samt at eksperimentere og improvise...

for at linke til andres blog indlæg. skal man gå i bunden af det indlæg man gerne vil linke til og trykke på B. så får man en link som man kan klikke på for at komme til indlægget.

Øvelse/Drøftelse 3.Væsentlige pointer . Reflektionsspørgsmål: ⦁ Hvordan skaber vi et overblik over Klafki og hvordan kan vi anvende hans teori? Han stiller sig på skulderen af subjakt Vekselvirkning mellem den enkeltes subjektive personlighedsudfoldelse og undervisningens objektive dannelsesmål. ⦁ Kan man udvikle kompetencer, hvis man ikke er almen dannet? ja iflg Illeris hvis man har potential kan man udvikle kompetancer. ⦁ Hvordan forholder erhvervsskolerne sig til dannelses og kompetncebegrebet? Vi kan ikke forholde og ti det ene men er nødt til at forholde os til begge, Klafki(univerisitet) og Illeris(erhvervsskole). Forberedelse til at leve i samfundet – at dannes til menneske Hvilken dannelse skal til for at blive et dueligt menneske i fremtidens samfund? (Hammershøy 2013) At kunne klare sig på arbejdsmarkedet – at blive samfundsnyttig Hvilken uddannelse skal til for at blive en relevant arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked? (Hammershøy 2013) ...

Hvad indbærer Heldhedeorienteret undervisning? Tværfaglighed Faget er midlet og ikke målet ( helhed) Lærer samarbejde At man som lærer skaber billeder Mange dele udgør helhed. Opmærksomhed på lærens ekspertviden. Retning: Undervisning peger mod helhed Man starter ved helhed. Andvendelses orienteret Praksis relateret Skabe transfer Tid til (abstrakte) deleelementer Motiverede  elever At det giver mening/menings skabende Definition af helhed.

Det er sværet at undervise helhedsorienteret når: Så simpelt at man glemmer (Minus konkret metode) At eleverne ikke kan se sammenhæng. Skinnerne skal lægges inden vi køre Alle skal kunne være med fra start til at difinere meningsfuld helhed Man mangler kendskab til kollegeres fag. Pædagogisk ledelser ikke kan understøtte, forklare osv Sætte tid og resouercer af Man fokusere ( for meget ) på målpinde og eksamer. Eleverne syntes at helheden er vansklig  og også har sværet ved at motiveres til delene.

Konkret undervisnings situation. GF1 elever har lavet en dome i træ og skal lave lys i den . Ud af 14 elever er der 3 max 4 der måske gerne vil være elektriker. Resten har valgt andre linier (ihvert fald ide om en ).  Umildbart virker de ikke motiveret til at udføre el (lys opsætning) i denne dome. Beskrivelse af helhed. Igennem gf1 forløb skal alle elever have prøvet at arbejde med de forskellige erhverv.  Problemløsning Gør eleverne bevidste om at de er en del af fællesskabet for at motivere dem. Alle har været med til at bygge denne dome. Og nu når der skal installeres lys i den skal alle selvfølge deltage. Selvom der er visse elever der ikke vil være elektriker men måske tømrere, så er det stadig vigtigt at alle har kendskab til el. Hvis der var mere tid. Menti meter Hvorfor er el smart? Grund til dette er at ud i erhvervs livet på arbejds pladserne kommer alle håndværks grupper til at arbejde på tværs. Og derfor er det vigtig at have en indsigt i de an...

SAMARBEJDE, KOOPERATION OG KOLLABORATION – FORVIRRET? Undervisere ved på rygraden godt, hvad det vil sige at samarbejde. De ved også godt, hvilke udfordringer og potentialer samarbejdsprocesser kan rumme, og hvornår det er givtigt at inddrage disse processer i deres didaktiske designs. I de seneste år har mange undervisere stiftet bekendtskab med det populære “cooperative learning” koncept, og med de nye, sociale medieteknologiers indtog er flere måske stødt på begrebet “kollaboration” eller “kollaborativ læring”. Hvordan adskiller disse samarbejdsbegreber sig fra hinanden, og hvorfor nævnes kollaborative læreprocesser ofte i forbindelse med nye, sociale medieteknologier? Det viser sig, at begrebet “samarbejde” kan være en kompleks størrelse. Vi læner os i det følgende op ad Bang og Dalsgaards, 2005 (pdf) arbejde med indkredsningen af de to begreber. Kooperation Ved kooperativ læring forstås samarbejde, hvor en arbejdsopgave inddeles i mindre delopgaver, som uddelegeres til delta...

LÆRINGSTEORIER En læringsteori er en teori om, hvordan mennesker lærer og tilegner sig viden. Den e-didaktiske overvejelsesmodels tre former for e-læring tager udgangspunkt i den instruktivistiske, den radikalt konstruktivistiske og den socialkonstruktivistiske læringsteori. De tre læringsteorier beskrives her i forenklet form: Instruktivistiske læringsteori  I den instruktivistiske læringsteori ses læring som en mental proces, der sættes i gang ved hjælp af en overførsel af information. Undervisning ud fra denne læringsteoretiske forståelse er centreret omkring formidlingen af information, og underviseren har ansvaret for, at formidlingen af information finder sted. Viden opfattes i den instruktivistiske læringsteori som kulturelt defineret, og den lærende må aktivt bruge sine kognitive evner til at bearbejde og forstå den information, der formidles af underviseren eller stoffet, og på den baggrund gøre fællesskabets viden til sin egen. Radikal kontruktivistiske læringsteor...

13/11-2018 LMS Learning managment system PLE Personal Learning enviorment http://edidaktik.evidencenter.dk/default.html Kim`s bidrag Jeg har fundet et værktøj, som hedder Pearltrees. Om Pearltrees https://www.pearltrees.com/ Login via FB,Google og twitter Opret samlinger sammen med alene eller sammen med  andre. Opret, del og tilføj indhold fra computer, smartphone, tablet. Kommenter på og diskutér ressourcerne. Lav sektioner i samlingerne for at organisere indholdet. Samlinger kan indeholde noter, links, dokumenter, billeder, videoer m.m. Del linket til din samling så andre kan se den, eller anmode om at samarbejde med dig om samlingen. Man har muligheder for yderligere muligheder ved at købe ekstra features. Anne og Peter: Kahoot:  opret bruger for at skabe kahoot, men kan spilles af medspillere uden bruger At anvende Kahoot som et kollaborativt evaluering:  da der er valgt et socialkonstruktivistisk syn er det kollaborativt (da eleverne ska...

Didaktikkens ni spørgsmål Hvem skal lære? Hvad skal læres? Af hvem der skal læres? Hvornårskal der læres? Række følgen Med hvem skal der læres? Hvordan deler vi eleverne op? Hvor skal der læres? udenfor osv Hvordan skal der læres? Undervisnings metoden Ved hjælp af hvad skal der læres? Hvorfor skal der læres?

Den Didaktiske relationsmodel Læringsforudsætninger Rammefaktorer Mål Indhold Læringsprocessen Vurdering Hvis man evt ændre noget i Rammefaktorer skal man hele vejen rundt og se om andre ting ændrer sig. Hvad mener du , ud fra din erfaring , det er vigtigt at tage hensyn til for at elever eller studerende i en erhvervsrettet uddannelse kan lære på en god måde? Vi er nød til at fange elevernes opmærksomhed, møde dem på deres niveau gør dem interesseret i stoffet, være støttende og rosende. Gør undervisning praksis nær, noget de kan genkende og forholde sig til. Gør undervisning mere struktureret samt inddrage elevene i evt. planlægning. Almendidaktik Fagdidaktik Erhvervsdidaktik Almendidaktik= Didaktik er undervisningens og læringens teori og praksis.(Jank og Meyer 2005, s.17) Fagdidaktik= Fagdidaktikken

Hvad dækker begreberne digital læring og dannelse over? Er der et fælles afsæt ? § få adgang til og at forstå forskellige medier og det indhold, de kommunikerer Sociale medier, Kahoot. Hvorfor skal vi arbejde med digital læring og dannelse? § anvende forskellige medier og analysere, hvordan de fungerer i forskellige sammenhænge, inkl. etisk brug Hvordan kan vi gøre det ? § kunne udtrykke sig ved hjælp af forskellige medier og evaluere resultatet i en bredere kommunikationssammenhæng 2 min. hver især, skriv noter (vi kommer til at anvende noterne senere) Hvad dækker begreberne digital læring og dannelse over? Er der et behov for ”almen” dannelse i EUD? Er der tale om en særlig erhvervsrettet dannelse? Skriv nøgleord (vi kommer til at anvende noterne senere ) Digital kommunikation ændrer de måder, vi skaber og deler viden, de måder, vi er sammen på – ja endda de måder, vi skaber samfund på. Kirsten Drother : Styrelsen for It og...